SØG PRODUKT

Stauder:


ALT OM HAVEN
NYHEDER 2010
Diverse stauder
Echinacea
Geranium
Helleborus
Hemerocallis
Paeonia
Phlox

Links


Indkøbskurv
Forside

Nyhedsbrev
Ordrestatus
Købsvilkår
Om os
Kontakt

_______________

Plantemarkeder 2010
Planteportræt

Alle priser
er incl. moms

Dankort




Om os Udskriv





Staudefeen er et en-mandsfirma med mig selv, Marlene Muxoll, som ejer og Peter Rygaard som mand og ivrig deltager.

Jeg er uddannet inden for sprog og har derfor ikke en uddannelse inden for branchen. Men haven og stauder har været min store hobby i flere år, og jeg nyder, at jeg nu kan beskæftige mig med min hobby hver dag.

Det startede allerede, da jeg var barn, hvor jeg havde min egen lille "børnehave". Den blev flittigt passet og luget hver dag, og jeg var vældigt optaget af de smukke sommerblomster, som stod i et væld af farver og former. Der var naturligvis også radiser, ærter m.m. Jeg kan stadig fornemme følelsen ved at se planterne gro og berøringen af den varme jord.

I dag har jeg det på samme måde, og jeg har endelig igen fået en køkkenhave, som jeg (også) er meget optaget af. Jeg skal helst have jord under neglene for at trives og går og smådrømmer, når jeg går og luger og stolt betragter de smukke stauder rundt omkring i bedene og i planteskolen.

Min uddannelse og mit tidligere arbejde fornægter sig dog ikke, så der skal være skift i mit arbejde; jeg kan stadig godt lide kontorarbejde, regnskab, vedligeholdelse af hjemmesiden, lave annoncer og lege med andet layout og design.

Min mand, Peter, der efterhånden også ved en del om planter, arbejder som produktchef, men er en uvurderlig hjælp her i planteskolen og på plantemarkeder/udstillinger.

Vi åbnede i 2005, hvor vi også havde åbent her på planteskolen.

Vi har dog valgt kun at have netsalg, da dette allerede første år viste sig at være meget positivt, og fordi vi dermed også kan deltage i flere udstillinger og plantemarkeder.

Vi modtager derfor ikke besøg her på planteskolen. Det vil kun være til specielle arrangementer, som vil blive annonceret for her på siden og gennem de udsendte nyhedsbreve.


Vi glæder os til at høre fra dig og se dig på udstillingerne i 2010!

Mange havehilsner

Marlene Muxoll og Peter Rygaard







 
                                                                                                                                                                                                                                                                             
Copyright © 2010 Staudefeen  -  86721111  -  E-mail: staudefeen@mail.dk  -  CVR-nummer: 28398433