|
|  |
Echinacea
Purpursolhatten. Den nye trend i alle havekredse Europa over – ja, verden over, for mange af dem kommer fra USA (purpursolhatten er oprindelig fra Nordamerika).
Jeg er selv helt vild med dem, og jeg prøver konstant at finde de helt nye sorter, der kan brillere i havens bede.
Purpursolhatte (der ikke må forveksles med almindelig solhat, Rudbeckia) kan bedst lide sol og veldrænet jord (i hvert fald om vinteren). Den har svært ved at finde sig til rette, hvis der er andre planter, der skygger for den om foråret. Det skyldes, at den kommer ret sent op ad jorden.
Den kan nogle gange være lidt temperamentsfuld på den måde, at den kan gå ud om vinteren, hvis den - vinteren - er for våd. Men igen - det kommer meget an på, hvilke jordforhold man har i sin have. Da efterspørgslen efter Echinacea er voldsom høj, bliver de meristemformeret (i laboratorium) - der kan derfor være enkelte afvigelser (som en smule krøllede kronblade). De plejer dog at opføre sig, som de skal efter 2. år. Det skal dog siges, at jeg sjældent er ude for det.
Flere af de nye sorter er hybrider – det er oftest de, der har orange og gule farver.
Vi får de fleste af vore purpursolhatte hjem som småplanter i juni måned, hvor de vil være klar et par måneder efter. De kan være svære at håndtere som barrodsplanter, hvor de let kan rådne og i det hele taget opføre sig underligt.
Geranium
Geranium, som på dansk hedder storkenæb, har været vældigt populær de seneste år. Samlerne er opstået overalt i landet og i hele Europa, og alle sorter og arter skulle absolut afprøves! Dette skyldes til dels Birgitte Husted Bendtsens fremragende bog ”Bogen om Storkenæb”.
Jeg selv blev ramt af ”dillen”, og min samling består af ca. 350 forskellige. De seneste par år er jeg dog begyndt at udvælge de bedste sorter, som også bliver solgt i vores internetbutik.
Der findes storkenæb til alle jord- og lysforhold. Der er f.eks. de smukke bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum, til skyggen. Disse kan jeg absolut anbefale, da de har et smukt løv, som ofte er broget.
De fleste storkenæb kan bruges til bunddække – og de passer perfekt til den mere romantiske have. Mange sorter/arter selvsår sig, men der findes også sterile i handlen (bl.a. ’Jolly Bee’).
Vi opformerer en del af de storkenæb, vi har til salg, men vi køber også mange, da vi ofte har brug for rigtigt mange af nogle bestemte sorter, og så skal vi naturligvis have de sidste nye!
Helleborus
Havens juvel – ingen tvivl om det (i min verden). Det virker ret fantastisk og eventyrligt med blomster i haven i januar måned, hvor de oftest begynder at blomstre – afhængig af temperaturen. Helleborus, som hedder julerose på dansk, har mange arter, og de er faktisk alle lige skønne.
Helleborus trives i god muldjord i skygge-halvskygge. Der er dog forskellige arter – som f.eks. Helleborus odorus, som trives i fuld sol.
De mest kendte herhjemme er nok Helleborus niger, som er den egentlige julerose, og den findes også i fyldt form (sjælden).
Mange haveejere har frøplanter af Helleborus orientalis (som faktisk hedder påskeklokke på dansk, hvis vi skal være helt korrekte!) i deres haver. Det korrekte navn for Helleborus orientalis er egentlig H. x hybridus, da det er sjældent, at de forskellige H. orientalis er ren orientalis, men H. orientalis bliver dog stadig brugt i daglig tale. Røde, hvide, lyserøde, lime, gule, abrikos og mange med masser af prikker.
Juleroser sætter frø omkring juni måned. Så frøene med det samme og sæt potterne udenfor i skyggen. De behøver varme og derefter kulde for at spire, så lad dem stå ude vinteren over. Der går normalt tre år, før den første blomst viser sig.
Hemerocallis
Jeg bliver mere og mere overbevist om dagliljens fantastiske egenskaber for hvert år, der går. Der findes så mange smukke sorter i alle farver, og stauden er nem. Den kan stå i sol og halvskygge – egentlig også i skygge, men så blomstrer den ikke ret meget.
Løvet er græsagtigt og meget vitalt – giver en god fylde i bedet.
Jeg køber ind efter, hvilke sorter jeg selv synes er flotte (det gør jeg i øvrigt med alle vore planter) – lige nu har jeg en svaghed for de fyldte.
Vore dagliljer pottes i høje 2 L potter (rosenpotter), så det er kraftige planter, du som kunde får leveret. Et par stykker af sorterne køber vi færdigt pottet (1L potter).
Vi leverer dem altid uden potte og ryster en smule af jorden af dem. I det tidlige forår, hvor vi lige har fået dagliljerne hjem, leveres de, som de er – dvs. som barrodsplanter uden jord overhovedet.
Paeonia
Da jeg fik min første have som voksen, drømte jeg næsten kun om pæoner. Store fyldte pæoner – især de laksefarvede var jeg syg for at få fingrene i, men de kostede en mindre formue i Danmark på det tidspunkt (ca. 1998), og de er da stadig også nogle af de dyreste.
Pæoner – i særdeleshed silkepæoner, som vi mest handler med – kan stå i sol eller halvskygge. De (selve roden) plantes max. 5 cm under jordoverfladen. Plantes de dybere, har de svært ved at blomstre. Hvis de plantes korrekt, kan de sagtens flyttes (bedst september-oktober) og også blomstre året efter. Alt andet er en myte.
Er jorden meget sandet, kalkes der rundt om planten (ikke inde ved roden!) i omkring januar-februar.
Vore silkepæoner pottes i 3,5L potter. De sendes altid uden potte, og vi prøver at fjerne en smule af jorden inden afsendelse. Vi er dog også begyndt at plante dem direkte i jorden i stedet, da de udvikler sig bedre og bliver sundere og større på den måde.
Phlox
Floks, som phlox hedder på dansk, er et levn fra bedstemors tid. Den er indbegrebet af romantik og nostalgi.
Floks elsker sol, men fugtig jord. Vand om sommeren, hvis jorden bliver for tør.
Der findes så mange sorter – især af høstfloks, som nok er den, de fleste kender til – så det er meget svært at vælge. De dufter alle mere eller mindre.
Der er netop udkommet en floks bog skrevet af Birgitte Husted Bendtsen, som også har skrevet den ovenfor nævnte Geraniumbog.
Vi køber de fleste af vore floks som barrodsplanter, men får også småplanter hjem først på sommeren. De fleste står i 9-11 cm potter. Det er nogle høje stauder, så ofte bliver de inden afsendelse klippet ned sidst på sæsonen.
Floks bryder sig bestemt ikke om at stå i potter, og det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg godt kan bande lidt over dem i sensommeren, da de kan se ret sølle ud på det tidspunkt; de har bare ben og får ofte pletter på bladene. Det er ikke sygdom, men tegn på, at de mistrives i potterne. Derfor klipper vi en del ned omkring juni, så de står med grønt løv senere på sæsonen (men blomstrer dermed også sent).
|
|
