0  Vare(r)  -  Vis kurv
0,00
Vis kurv
I alt   0,00 DKK
Vilkår

Bestilling

Når du har lagt varerne i kurven, går du til Vis Kurv og udfylder navn, adresse osv. (har du handlet før, kan du logge ind). Du får en adgangskode, når du har gennemført din ordre. Den står på din ordrebekræftelse.

Du kan også i dette vindue se, om du skal have din pakke sendt til en privat- eller erhvervsadresse (forskellig portosats), og betalingsmåde. 

Forbehold for udsolgte varer. 

Vi sender kun til Danmark og EU-lande (hovedsageligt Sverige og Finland). Vi sender IKKE til lande uden for EU (don't ask!). Minimumkøb udlandet/EU lande er DKK 800,-. Er din ordre mindre end dette beløb, slettes den af os.  (Minimum purchase EU countries: DKK 800,-)

Når du har valgt land under kundeoplysninger, kommer portoen for EU lande frem. Bankoplysningerne står nævnt i din ordrebekræftelse, som du får på mail, når ordren er gennemført. 



Priser 

Alle priser er incl. moms. Ret til prisændringer forbeholdes. 

Vi sælger ikke engros. 


Betaling


Du kan betale med dankort, mobilepay eller overføre pr. bank. Vi sender ikke pr. efterkrav. 

Vi modtager betaling med Dankort/VISA-Dankort. Betaling vil først blive trukket på din konto, når varen afsendes. 

Vi krypterer alle dine kortoplysninger med den såkaldte SSL (Secure Socket Layer) protokol. Det betyder, at uvedkommende ikke kan aflæse dit kortnummer eller andre informationer under transaktionen med PBS.Betaler du med dankort, hæver vi beløbet ved afsendelse af planterne. 

Betaler du pr. bankoverførsel eller mobilepay, sender vi planterne, når vi har modtaget din betaling. 

Bankoplysninger: Danske Bank Reg. 3597 Kontonr. 4374070061 

Vi sender en del planter til Sverige. Minimumkøb DKK 800,-. Det tager ca. 2-5 dage for planterne at nå frem til vore svenske kunder. Planterne sendes KUN som pakke, da pakker kan spores. Vi sender til Sverige på mandage. 

IBAN: DK4930004374070061 

SWIFT/BIC: dabadkkk 

Bankgebyr ved Eu-overførsel DKK 50,00 


Pottestørrelser, planter og erstatningsplanter

Vi potter og køber planter i pottestørrelserne 0,5 liter (9 cm firkantede), 1 liter (oftest bruger vi 11 cm firkantede), 2 liter og 3,5 liter potter. Pottestørrelsen står under produktbeskrivelsen.  

Vi sender altid sunde planter afsted. Hvis vi synes, at en plante ser lidt trist ud - hvilket helst ikke skulle ske! - kan du få beløbet refunderet, eller vi sender dig to planter til én pris. 

Planterne bliver næsten udelukkende sendt med potte. I det tidlige forår - dvs. marts måned - bliver de fleste af de nye stauder sendt som barrodsplanter eller nypottede. Vær opmærksom på, at barrodsplanterne skal pottes op eller plantes ud med det samme. Barrodsplanter er "færdige" planter, blot uden jord. 

Ved større ordrer sendes planter nogle gange uden potte og jord. Dette skyldes Postdanmarks volumenpakker (betaling efter størrelse på pakken, ikke vægten), og vi ønsker at holde prisen på portoen nede. Høje planter kan af samme grund blive klippet ned (vi gør det dog helst ikke - for din skyld).

Du får naturligvis altid dine penge refunderet, hvis en plante skulle vise sig at være forkert. HUSK dog at vi skal se et foto af den eventuelle forkerte plante, før beløbet kan refunderes. Eller du kan få sendt en anden sammen med næste bestilling. Du er naturligvis også velkommen til at afhente den korrekte plante her på planteskolen. 

Vi refunderer ikke beløbet eller sender en ny plante, hvis en plante skulle være knækket under transporten! Vi vælger så godt som aldrig at klippe vore stauder ned - for kundens/din skyld - så de KAN knække under transporten. Dette skader ikke stauden - den skyder - som alle stauder - altid igen et stykke tid efter. Du er altid velkommen til at hente din ordre her hos os, hvis du vil være sikker på, at planten ikke er trykket eller knækket. 

OBS! Bor du i Sverige/udlandet og har fået en forkert staude, sender vi den korrekte eller en erstatningsstaude med din næste ordre. Vi refunderer ikke beløbet pga. de høje bankgebyrer.

Vi erstatter også planter, der er gået ud, til en vis grad. Det vil sige, at hvis vi ved, at planterne har været store og sunde ved levering (hvilket de helst altid skulle være!), vil de ikke blive erstattet, da det vil være et spørgsmål om efterbehandling af planterne. Erstatning af planter, der er gået ud efter en vinter, vil aldrig være aktuel, idet opbevaring af planten samt lokale klimatiske forhold har stor betydning. 


Forsendelse 

Vi sender mandag, tirsdag og onsdag. Prøver dog at samle vore ordrer til afsendelse mandag og onsdag. 

Vi sender planterne inden for 1-3 dage - afhængigt af antal af ventende ordrer - men 99,5% af alle ordrer sendes samme dag, hvis ordren er foretaget inden kl. 12. Dette gælder dog ikke, når sæsonen starter, da vi på det tidspunkt altid har mange ventende ordrer. 

Du vil få tilsendt en email, når planterne er afsendt. Hvis du ikke har fået pakken, bedes du kontakte os senest 2 dage efter, du skulle have modtaget pakken (husk vi sender næsten altid samme dag, som vi har modtaget betalingen), så vi kan via trackingnummeret til pakken se, hvor den befinder sig i landet. 

Vi kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos Post Danmark. I tilfælde af meget forsinkede (adskillige dage) eller decideret udeblevne leverancer, fremsender vi naturligvis en ny leverance uden beregning. Er der opgivet forkerte adresseoplysninger i din ordre, og din pakke bliver forsinket som følge heraf, er hverken Postdanmark eller Staudefeen erstatningspligtig. OBS! Sendes pakken retur til os - pga. forkert adresse, eller at pakken af andre årsager ikke kunne leveres - får vi en regning på denne returforsendelse. Det betyder, at du ikke får refunderet alle dine penge, hvis du ikke ønsker dine planter sendt én gang til. 

Da nogle af planterne bliver sendt som barrodsplanter (med jordklump), er det vigtigt, at pakken bliver afhentet på posthuset samme dag, som pakken ville blive leveret på modtagers adresse. Vi erstatter ikke planter, hvor pakken er afhentet for sent.


Forsendelsesomkostninger Danmark

Forsendelsesomkostningerne beregnes ud fra den samlede vægt, men prøv at regne portoen ud pr. staude, så virker det ikke så voldsomt. 

Vægten er sat som en gennemsnitsvægt, da barrodsplanter (forår) ikke vejer så meget som i efteråret, hvor de er pottet. 

Du kan se den samlede vægt på din bestilling i din varekurv. 

Vær opmærksom på at der er andre priser for pakker til erhvervsadresser (er desværre noget dyrere - omkring 30-50 kr. i difference) - du kan se de forskellige priser, når du er færdig med at handle ind på shoppen. Prisforskellen skyldes, at 95% af de pakker, Staudefeen sender, er til privatadresser, og Postdanmark fastsætter derfor vores prisaftale med dem ud fra dette. 


Forsendelsesomkostninger EU

Det er desværre ret dyrt at sende til f.eks. Sverige (specielt, fordi vi altid vælger levering med omdeling) - vi tager ikke ekstra pris eller gebyr - udelukkende Postdanmarks priser, som i 2017 er:

Max. 5 kg: DKK 305,-
Max. 10 kg: DKK 475,-

​Husk minimumkøb fra EU-land er DKK 800,-


Returret

Der er 14 dages returret på varerne, regnet fra den dag de modtages. Hvis du vælger at fortryde et køb, skal du blot returnere varen i samme stand og mængde, som du modtog den. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderes købsprisen til din konto indenfor få dage. Omkostninger til returnering skal du selv afholde. 


Fotos 

Alle fotos på www.staudefeen.dk er taget af Staudefeen, og copyright tilhører Staudefeen. 

Enkelte fotos er udlånt af venlige havevenner, og det står nævnt på billedet, hvem der har taget billedet. 

Få billeder er købt i udlandet (intet navn står nævnt på billedet). 

Andre låner vi fra vor leverandører (også fotos af planteskilte) - vær opmærksom på at farven på disse fotos kan svinge noget fra den rigtige farve på planten. Vi erstatter altid disse fotos med vor egne, når planten blomstrer. 

Det er strengt ulovligt at kopiere fotos fra www.staudefeen.dk (eller for den sags skyld fra nettet, kataloger, blade m.v.) til brug på hjemmeside, artikler, diverse dokumenter m.v.. 

En del af vore billeder er til salg til brug på hjemmesider og til tryk. Kontakt os for priser.